Om forholdet mellom hjælperen, og den der skal hjælpes…
Det er ganske mange som googler på Søren Kierkegaard, og som av Google blir henvist til dette nettstedet og det jeg tidligere har skrevet om den berømte danske filosofen. I en annen artikkel på johnsteffensen.no har jeg oversatt til moderne norsk det som Søren Kierkegaard en gang skrev. Nå bringer jeg teksten i en noe mer opprinnelig form:
– Forholdet mellom hjælperen, og den der skal hjælpes, må være sådan – at man, når det i sannhed skal lykkes en at føre et menneske et bestemt sted hen, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der.
Det er hemmeligheden i all hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er i sig selv en indbildning, når han mener at kunne hjælpe andre. For i sannhed at kunne hjælpe en annen, må jeg kunne forstå mere end han – men dog først og fremmest forstå det han forstår. Når jeg ikke gør det, da hjælper min mereforståelse ham slet ikke. Vil jeg alligevel gøre min mereforståelse gældende, så er det fordi jeg er forfængelig eller stolt, at jeg i grunden i stedet for å gavne ham, egentlig vil beundres av ham.
Men al sand hjælpekunst begynder med en ydmygelse. Hjælperen må først ydmyge sig under den han vil hjælpe, og derved forstå, at det at hjælpe ikke er det at beherske, men det at tjene, – at det at hjælpe ikke er at være den herskesygeste, men den tålmodigste, – at det at hjælpe er villighed til indtil videre at finde sig i at have uret og ikke at forstå hvad den andre forstår.
Søren Aabye Kierkegaard (1813 – 1855) var dansk filosof, religiøs tenker og forfatter. Regnes som en grunnlegger av den moderne eksistensfilosofi. Hans tanker er uttrykt i et stort antall skrifter som stadig omfattes med stor interesse både i Norden og ellers i verden.